Hold 1
Hold 1 er for begyndere, der har lyst til at lære at stå på kunstrulleskøjter og få en god start på sporten. Her arbejder vi med grundteknik gennem leg, små øvelser og trygge rammer, hvor der er plads til at lære i sit eget tempo.
Undervisningen bliver tilpasset den enkelte løber, så alle får mulighed for at udvikle sig og være med – uanset erfaring. På Hold 1 er der fokus på at skabe glæde ved rulleskøjterne, styrke balancen og lære de første vigtige teknikker.
Løberne på Hold 1 kører på klubbens rulleskøjter, da de er særligt egnet til indendørs brug. Rulleskøjterne lånes gennem klubben mod, at man som familie deltager i frivilligt arbejde sammen med de øvrige løbere og forældre i ART on skates.
Prøvetime og tilmelding
Før man kan blive tilmeldt Hold 1, skal man først kontakte klubben (klik her) på for at aftale prøvetimer. Du finder et link nederst på siden.
Der tilbydes 3 prøvetimer, før man skal beslutte, om man ønsker at starte i klubben. Det er trænerne, der vurderer, hvilket hold den enkelte løber passer bedst til.
Hvis du kommer fra en anden klub
Hvis du allerede er tilmeldt en anden kunstrulleskøjteklub, vil proceduren være, at vi først kontakter den tidligere klub for at afklare, om der er eventuelle udeståender, før vi tilbyder prøvetræning. Vi opfordrer derfor også til, at man selv har informeret om årsagen til ønsket om klubskifte.
Udmeldelse
Udmeldelse af holdet eller klubben skal ske ved skriftlig henvendelse. Dette kan gøres her.
Træningstider
Mandag: 15:30 – 16:30
Onsdag: 16:00 – 17:00
Trænere
Thomas
Lilje
Betty
Vil du være med?
Skriv til os og aftal en uforpligtende prøvetime via knappen herunder.
Så finder vi sammen det hold, der passer bedst til dig – og du kan mærke efter, om kunstrulleskøjteløb er noget for dig.