Voksen / barn
På Voksen / barn er der plads til voksne, der har lyst til at lære at stå på kunstrulleskøjter – og børnene må meget gerne komme med. Holdet giver mulighed for at være aktive sammen, samtidig med at både børn og voksne får træning, der passer til deres niveau.
En del af træningen foregår sammen, mens andre dele bliver opdelt, så de voksne træner for sig og børnene for sig. På den måde er der både plads til fælles oplevelser på rulleskøjterne og mulighed for, at alle kan udvikle sig i deres eget tempo.
Du behøver ikke have erfaring med kunstrulleskøjteløb for at være med. Vi sørger for en tryg og god start med fokus på teknik, balance, koordination, bevægelse og masser af skøjteglæde.
Træningen foregår i en afslappet og hyggelig stemning med plads til både grin, læring og små udfordringer undervejs. Vi hører god musik, bevæger os og nyder glæden ved at være på rulleskøjter sammen.
Voksen / barn er for jer, der har lyst til at:
- prøve en sjov aktivitet sammen
- lære eller blive bedre til at stå på rulleskøjter
- få motion på en anderledes og hyggelig måde
- være en del af et fællesskab med både børn og voksne
Skøjterne lånes i klubben, da det er særlige kunstrulleskøjter til indendørs brug. Det gør det nemt at komme i gang, også hvis du ikke selv har udstyr.
Prøvetime og tilmelding
Før man kan blive tilmeldt holdet, skal man kontakte klubben (klik her) for at aftale prøvetimer.
Der tilbydes 3 prøvetimer, før man skal tage stilling til, om man ønsker at starte i ART on skates.
Udmeldelse
Udmeldelse af holdet eller klubben skal ske ved skriftlig henvendelse. Dette kan gøres her.
Træningstider
Søndag: 10:30 – 11:30
Trænere
Thomas
Ida
Vil du være med?
Skriv til os og aftal en uforpligtende prøvetime via knappen herunder.
Så finder vi sammen det hold, der passer bedst til dig – og du kan mærke efter, om kunstrulleskøjteløb er noget for dig.